Buch & Holm er ny distributør for Danmark og Sverige

Ny dansk og svensk distributør

Vi har igennem mange år udviklet og tilpasset vores system til at imødekomme netop de behov og krav, som stilles på danske hospitalers og vi har i dag en komplet platform af hardware/IT-system til alle former for teknisk overvågning, som f.eks. temperatur, lufttryk og gasser, samt til styring af inventar og senge.
Udviklingen er i høj grad sket i samarbejde med hospitalernes tekniske afdelinger og ikke mindst nøglepersoner ude på de forskellige afdelinger.

Som led i vores strategi om at udbrede kendskabet til fordelene med automatiseret overvågning af bl.a. køl/frys, har det været vigtigt for os at finde en partner, som er godt repræsenteret og med solide kompetencer inden for området.
Her mener vi, at Buch & Holm er den helt rette partner for os.

Buch & Holm har mange års erfaring inden for produkter til temperaturkontrollerede forhold og dermed et stærkt kendskab til valg af det rette produkt, som afstemmes efter brugens konditioner og biomaterialet, der skal opbevares.
Med højt kompetenceniveau yder de rådgivning om, hvordan man korrekt måler og validerer denne form for produkter.

Hos Buch & Holm har vi opstillet et komplet overvågningssystem, hvor det er muligt at se systemet i funktion.
Og når der leveres produkter fra Buch & Holm, kan levering ske med komplet Logos Logit system/sensor som en integreret del i enheden – En kalibreret plug and play løsning – Klar for ibrugtagning.

Se mere på www.buch-holm.dk
Produktansvarlig: Bo Thrane

Kontakt Jannik Holm (jannik.holm@logoslogit.com / 2970 0205) for yderligere information.
Gå tilbage til artikler